17/06/19

Børne- og ungeunivers på Stigsborg får bæredygtigt boost

Projektet, der skal huse både folkeskole og daginstitution og stå færdig i 2023, er blandt syv projekter, der har fået bevilget midler af Interreg ØKS, en del af EU’s fond for regional udvikling, til at arbejde med udviklingen af bæredygtigt offentligt byggeri i Nordjylland og Skandinavien.

Dermed får projektets fokus på bæredygtighed et ekstra ben at gå på, så man kan indfri ambitionerne om en driftsvenlig bygning, baseret på bæredygtighed og cirkulær økonomi, med lavt energiforbrug og CO2-udledning i både anlægs- og driftsfasen.

Men det er ikke kun bygningen og dens materialer, der skal emme af bæredygtighed. Midlerne skal også fremme bæredygtig adfærd inde i bygningen. Derfor kommer man også til at indarbejde nye, intuitive IT-løsninger og teknologier i bygningen, for på den måde at understøtte det pædagogiske arbejde med bæredygtighed. På den måde flugter den fremtidige brug af bygningen også med de store bæredygtighedsambitioner, som skal definere hele den nye Nørresundby-bydel.

Projektet, Scandinavian Sustainable Circular Construction (S2C), har en samlet økonomi på ca. 4,3 mio. EURO, hvoraf den danske andel er på ca. 2,2 mio. EURO.

tilbage til nyhedsarkiv >
  Vision   billedarkiv   stigsborg havnefront   nyhedsbrev