10/07/18

Ny skole på Stigsborg søger skoleleder

Til skolestart i 2023 flytter Skansevejens Skole ned i helt nye rammer på Stigsborg Havnefront. Men før skolen begynder at pakke skoletaskerne og sætter kursen mod Limfjordens bredninger, skal der findes en visionær skoleleder, der tør at gå forrest.
 
Når man træder ind ad døren på Skansevejen Skole, træder man ind på en arbejdsplads, en legeplads og ind i et læringshus. Det er en stolt skole med stolte traditioner. Det er nutidens og fremtidens skole, og den tankegang tager man med sig, når Skansevejens Skole i 2023 går i samlet flok til en helt nybygget skole på Stigsborg Brygge. For den nye leder, bliver en stor del af jobbet at gøre klar til alt det nye. For når skolen flyttes fra ét sted til et andet, flyttes også en hel kultur. Her får skolelederen en stor del af ansvaret for at finde ud af, hvilke dele af den gode kultur fra Skansevejen, der skal følge med til Stigsborg, og hvilken ny kultur, der skal skabe det nye sted.
 
Skolens fundament bygger på medledelse og en velfungerende samarbejdskultur, der giver et stærkt professionelt arbejdsfællesskab på tværs af alle faggrupper med en fælles vision om, at skolen skal være et godt sted at være for at lære. På samme måde er det gode, konstruktive samspil mellem skole og hjemmet afgørende for, at børnene trives og lærer bedre.
 
Den involverende tilgang er en del af DNA’et for den nye skole. For skolen skal være et samlingspunkt for hele området, og vil derfor blive tænkt ind i mange sammenhænge for at blive en livsnerve på Stigsborg Brygge.
 
Der er ansøgningsfrist d. 28. august, 2018.
 
Find yderligere oplysninger om stillingen og ansøg her.tilbage til nyhedsarkiv >
  Vision   billedarkiv   stigsborg havnefront   nyhedsbrev